Spaniolere på fermenteringsworkshop

Fermenterede grøntsager - workshop til SPANSK TV.
Hov, kom lige i tanke om en lille oplevelse jeg havde med 10 festlige spaniolere tilbage i det tidlige forår. Jeg tror, jeg sendte billeder fra optagelserne dengang, her er så det færdige resultat:

Psst: Skulle dit spanske ikke være helt pusset af, så kan jeg hurtigt gengive plottet: den smukke kvinde, Paticia Pérez, der er en kendt blogger og tv-dame i Spanien, kan rigtig godt lide de fermenterede sager og er meget bekendt med deres gavnlige mælkesyrebakterier. Herren, Luis Canut, bryder sig slet ikke om smagen af hverken de fermenterede løg, gulerødder eller agurk. Jeg er bare formidleren, der prøver at følge med i deres imponerende talestrøm.

Marie, beriget med mødet af skønne mennesker og sydlige spanske gloser

(Vil du også gerne lære at konservere grønne sager uden henkogning og tilsætning af sukker og eddike, så afholder vi en workshop torsdag d. 24. august mellem 17-19.30. Læs meget mere på vores hjemmeside eller find begivenheden her på Facebook.)

Se filmen ved et klik her:

http://www.lasexta.com/programas/los-hygge/mejores-momentos/la-reaccion-de-luis-canut-al-probar-los-alimentos-fermentados-pero-tronco-que-es-esto-yo-no-voy-a-probar-mas_20170519591ffdec0cf249bae1a51c62.html 

Vores hvidvin på Dronningens læber

"Kan vi bestille 6 flasker Solaris 2016 med næste leverance?" spurgte Grete fra Vadehavscentret en dag i juli. 
"Øh..." for jeg svaret, "hvem er det til?"
"Det kan jeg ikke informere dig om." Svarede Grete. "Men jeg synes, du skal sige ja!"
Og det gjorde jeg så - tak Grete, for nu har hendes Majestæt Dronning Magrethe smagt vores lille stolthed - vi håber, hun og hendes gæster kunne lide den...
/Marie

Læs artiklen i Billedbladet ved et tryk her:

http://www.billedbladet.dk/kongelige/danmark/dronningen-kom-paa-privat-visit 

Die Zeit - januar 2017

For ikke så længe siden havde vi besøg af 3 tyskere fra Hamburg. 2 af dem var komme til vores landsdel for at lave en artikel om 'hygge' i Tysklands største avis 'Die Zeit'. Det var et par hyggelige (!) timer, hvor vi gjorde alt for at de følte sig velkomne og ikke mindst mætte. De var rundt flere steder, inden de drog sydover igen. Der kom en fin 3 siders artikel ud af det - Vester Vedsted Vingård står ikke nævnt én eneste gang, men det er vores lysskilt, hvorpå der står 'Vinterhygge' midt i artiklen:) Billedet, der følger denne tekst, blev taget af samme fotograf. Danke und auf Wiedersehen.

http://www.zeit.de/2017/05/hygge-daenemark-insel-fano-gemuetlichkeit-urlaub/seite-2