.
Velkommen til Vingårdens Bord
Bestil bord online her eller ring på 52340903
Det er kun muligt at bestille bord online 3 måneder i forvejen. Ønskes en bordbestilling længere frem i tiden, så kontaks os endelig på kontakt@vvvingaard.dk eller på 52340903
Firmakreditkort (udstedt i og uden for EU) samt private kreditkort (udstedt uden for EU) vil blive pålagt gebyr.
RESTAURANT og kagebord ved Ribe
Her ånder fred og ro, så nyd livet med en udsøgt middag akkompagneret af egne vine, øl og forskellige alkohol fra egen produktion eller en veltilberedt frokost baseret på næsten udelukkende lokale råvarer. Vi har altid et fristende kagebord og lover en virkelig god kop kaffe.
Bagefter kan du gå en tur i skoven bag restauranten hen langs vinmarken eller handle blandt det store udvalg af husets drikkevarer og dermed forlænge oplevelsen til dejlige øjeblikke hjemme og blandt kære.
Opskrifterne har rod i det nordiske køkken med jævnlige besøg af fransk gastonomi. Vi laver så meget som muligt fra bunden. Kombinerer anderledes smagsoplevelser og genopdager lokale urter og tilberedningsformer.
Vi garanterer en god smagsoplevelse – hver gang!
.
.
.
Det Økologiske Spisemærke
Hvad er et Økologisk Spisemærke?
Et spisemærke i økologi er et symbol, der guider forbrugeren i deres valg af spisested. På Vester Vedsted Vingård har vi det Økologiske Spisemærke i bronze, det vil sige, at 30-60 % af vore råvarer er økologiske. Forskellige tiltag og rutiner i køkkenet i vores restaurant betyder, at vi kan servere næsten alt økologisk til stort set samme pris som de omkringliggende caféer og restauranter i området.
Vi har siden 2016 været med i ordningen Økologisk Spisemærke. Vi har imidlertid valgt at stoppe, indtil vores høst i 2020 kommer på flaske i 2021. Så glæder vi os til at række efter guldet:)
Alle vore indkøb til køkkenet er minimum økologiske.
At vælge med hjertet
Vi vælger råvarer med hjertet og har tæt kontakt til vores leverandører.
Hjælp os!
Vi vil gerne støtte op om afsætning af råvarer i lokalområdet og søger derfor hele tiden efter nye samarbejdspartnere, der dyrker efter økologiske eller biodynamiske principper. Har du en frygtelig masse eller bare i perioder lidt mere, end du/I selv kan fortære af alt fra kartofler og korn til ramsløg, så kontakt os endelig! Lad os hjælpes ad med at skabe de bedst mulige rammer for den bedste smag. Og tænk, hvis vi blev så mange, at vi kunne holde en høstfest som i gamle dage og hylde mangfoldigheden fra muldens dyb!
Vores madmanifest - når man har mere på hjertet...
Al mejeri og kød er økologisk eller biodynamisk. Vi har stor respekt for dyr og miljø, derfor taler vi så vidt muligt med de forskellige leverandører og er ikke bange for at spørge ind til dyrenes liv og ja, død.
Alt, hvad vi overhovedet kan lave, er hjemmelavet. Det er absolut vigtigt for os, at vores gæster kan se og smage, at vi hygger om maden fra start til slut.
Brødet betyder alverden for os på Vester Vedsted Vingård! Vi foretrækker det koldthævet, hvilket giver en mere intens smag og flotte huller. Ydermere sørger vi for at få arbejdet så meget vand ind i dejen, som muligt, så det færdige resultat bliver saftigt. Vi bager ved høje temperaturer, så skorpen bliver sprød og smuk.
Urter, blomster, de fleste grøntsager og bær nupper vi i så stort et omfang som muligt i vore egen økologiske køkkenhave samt i naturen. Det er sjovt og helt friskt.
Vore menuer er nøje udvalgt med henblik på at kunne udvælge råvarer, der er i sæson. For når råvarerne er i sæson, så smager de bedst, og chancen for at kunne få dem fra Danmark er meget større.
Vi er stort set selvforsynende i lokale råvarer såsom kød, mejeri, æg, melprodukter og grøntsager i en radius af 70 km fra Vingården.