VINGÅRD - DESTILLERI - BRYGHUS - RESTAURANT
Markedsplads:
Vester Vedsted Vingård - V Vedsted Vej 64 6760 Ribe
Parkering:
Degnetoftevej 6, Vester Vedsted 6760 Ribe.
Al parkering foretages så vidt muligt på Degnetoftens Parkeringsplads. Derfra er der ca. 4 minutters gang hen til markedet.
Fælleskørsel anbefales for at spare på parkeringspladser.
- - -
Mad
Total-Lokal hot dog fra Abildskærgård
Boeuf bourguignon
Vinbondens hjemmelavede æbleskiver
Gløgg / vin chauld
Al mad indtages stående.
Tidsrammenfor Bondens Kurv er altid kort - ud fra princippet:
Kom - Køb - Kør
Normalt er det jo, fordi vi skal hjem og arbejde videre, men denne gang er årsagen en anden:
Efter kl. 19.00 skal man have gjort sine hoser ualmindeligt røde for at få lov til at hænge ud mere. For der er planen nemlig, at vi slår os ned i lammeskindene i restauranten - producenterne og os - og fortæller hinanden historier fra det virkelige liv, om gode kunder og sådan noget;)
Opsummering
Så: Kom og udnyt, at bonden kommer til, forbi eller nærmere byen - alt afhængig af hvilket perspektiv, man ser det fra. Onsdag d. 10. december mellem 16-19 på Vester Vedsted Vingård.
De kommer næsten alle sammen!!
De lokale økobønder og producenter - dem med knæhøje karse og sweatre i islandsk strik ;) - pakker et udvalg af deres sortiment og parkerer for en kort stund denne eftermiddag midt i julen ude foran restauranten hos os (inde hvis vejret er skidt).
Du kan købe varer fra:
Forskellige typer honning fra den smukke Kongeådal
Doverholm Grønt:
Forskellige spirer (holder rigtig godt på køl), jordskokker, hvidløgstoppe som forårsløg
Mel og brød (Der plejer altid virkelig hurtigt at blive udsolgt. Vi sørger altid for at købe godt, for brødet kan sagtens opbevares på frost indtil julefrokostdagene.)
Tørre Ingridærter - medbringes af Forum Mel
Enghavegård Osteri og Charcutteri:
Hjemmeproducerede charcutterivarer fra egne grise samt oste
Grønt, gærskar - og ting vi først får at se, når boden er sat op
Æg, alt inden for kød (lam, gris, okse, kylling)
Medbringes af Abildskærgård. Vil du være sikker på, at få én med hjem, så ring på 26201628
Vester Vedsted Vingård:
Vine, mousserende vine, whisky, hjemmestrikkede sokker og sæbe: nogle af dem lavet på svinefedt fra de nævnte herover.
Havervadgård:
Lammeskind og garn fra lam på diget
Sour beer
Mjød, propolisprodukter
(ubemandet bod): kaffe fra mandagsristningen
Bl.a. eddiker, gin, jordbærlikør, absint, portvinstyper af drue og æble, vermouth
Repræsenteret af Vingårdens Bord: likører og gin
Dem, der ikke kommer.......men som du så selv kan kontakte og besøge, hvis behovet er der
Det biodynamiske landbrug ved Ølgod, Hedeagergård. Chriss har bare altid virkelig så travlt med sin mobile gårdbutik, hvorfra han sælger de fleste af sine varer til de store byer og deres opland ovre østpå - bestil på hans hjemmeside, så leverer han personligt til døren. Det kunne jo være fint, hvis vi kunne få hans bil til at køre mere herovre hos os selv, i stedet for at han skal køre så langt væk med alt det gode til storbyerne - eller hvad mener du??
Og så er der Anders Stenger Juleand, Anden eller gåsen, får du ikke købt denne aften: kontakt 21473839. De nye ejere på Jernved Mejeri kan desværre ikke i år - men så langt ligger Jernved heller ikke;) Varde Ådal Lam er desværre forhindrede i at deltage - men de har en dejlig gårdbutik, som ofte har åbent.
Bondens Kurv er vores lille "landmanden kommer til byen"-eventyr, som vi i 3 sæsoner har forsøgt at holde liv i. Sammen med rigtig gode og dygtige landmænd stod vi fra maj til hen i sensommer/efterår på Ribe Campingplads hver lørdag mellem 10-12. ALT økologisk (pånær honningen - det er bare vanskeligt desværre at finde store nok arealer, hvor jorden er certificeret økologisk)
Det viste sig at være vanskeligt for landmændene og producenterne at få tid til at komme hver lørdag. Derfor har vi her i 2022 valgt at markere det lokale bondenetværk 1-2 gange årligt.
Vester Vedsted Vingård - V Vedsted Vej 64, 6760 Ribe. Tlf. vingård: +45 31246587. Mail: kontakt@vvvingaard.dk CVR: 32856950
Restaurant Vingårdens Bord - V Vedsted Vej 64, 6760 Ribe. Tlf. +45 52340903 kontakt@vvvingaard.dk CVR: 40332502